Jeg læser “Skyggeeffekten. Omfavn din skygge og sæt dig selv fri” af Deepak Chopra, Debbie Ford og Marianne Williamson. Jeg begyndte i går eftermiddags, og jeg både nikker genkendende og får formuleringer foræret som sætter noget på plads for mig, så det går ud over bakkerne. Og jeg tør allerede nu godt sige at hvis man har den mindste lyst til det, skal man ikke holde sig tilbage, men bare læse den bog.
Jeg vender muligvis tilbage og skriver mere, men i dag vil jeg lige dele en passage her som jeg har valgt fordi jeg personligt blev særligt berørt da jeg læste den. For andre, tror jeg, kan den synes som en mindre vigtig passage, men ikke for mig. Jeg har aldrig læst så meget som et ord af Chopra før, men det skulle jeg måske gøre, for i hans ord synes jeg jeg kan læse min egen opfattelse krystalklart og få lagt ikke så lidt oveni, og det er en meget stor både lettelse og glæde.
“På jegniveau narrer vi hele tiden os selv til at tro at det er muligt at være helt igennem god. Aldrig mere vil vi lyve, snyde, føle jalousi, miste selvkontrollen eller give efter for angst. Denne hensigt fungerer aldrig, for det at skulle være god hele tiden er lige så stift som det at skulle være ligegyldigt hvad hele tiden. Der er øjeblikke hvor det er helt rigtigt og sundt at blive vred eller bange. Svagheden ved positiv tænkning er at man ikke kan være positiv hele tiden. Det er sundt at bekæmpe diktatorer, opponere mod undertrykkelse i alle dens former, fortælle korrupte børsmæglere at de opfører sig forkert og så videre. Livet er fuldt af udfordringer fra den mørke side. Vi behøver ikke dæmonisere skyggen; den er kilden til næsten enhver udfordring som det er umagen værd at tage op.
Den illusion vi bliver offer for, er at livet tvinger os til at vælge mellem godt og ondt. I virkeligheden findes der en tredje vej, nemlig at blive hel. Set fra helhedens perspektiv kan vi balancere mellem lys og mørke uden at blive slave af enten det ene eller det andet. Modsætningen mellem de to kan vendes til en kreativ spænding. De gode skal blive ved med at vinde, men de onde må helst ikke tabe fuldstændigt, for det ville være enden på det hele. Så ville universet blive som et museum, forstenet og mumificeret for evigt.
Idealet er at kræfter som sandhed, godhed, skønhed og harmoni bliver ved med at være et skridt foran de mørke kræfter. Det kan kroppen klare at udføre, og det samme kan universet stort set. Vi kan ikke benægte det faktum at livsformerne er i konstant udvikling hen imod højere niveauer af abstraktion, kreativitet, fantasi, indsigt og inspiration. Et eller andet opretholder balancen, men tipper den umærkeligt til fordel for evolutionen. På mange måder gør spiritualitet ikke andet end at efterligne naturen. Hvis man kan hjælpe med til at tippe balancen til fordel for evolutionen, i stedet for til fordel for entropi og forfald, er man en sand spirituel kriger.”
Deepak Chopra, side 67-68 i “Skyggeeffekten. Omfavn din skygge og sæt dig selv fri” af Deepak Chopra, Debbie Ford og Marianne Williamson.