Manden i huset lider, så i formiddags fandt jeg “Boserup’s kærlighed – en kogebog”, som på mange måder er en af de mest skattede vejvisere vi har i huset, frem for at se om vi havde ingredienserne “TIL DEN DER ER SYG. En stor ingefærrod, 2 store hvidløg, honning, skal og saft af en citron, en dåse flåede tomater og 2 friske tomater. Kog sammen til en suppe – og så i seng.” Det havde vi, så jeg læste op, men manden sagde at det behøvede jeg ikke have ulejlighed med at lave, og fandt en pakke strepsils frem fra øverst i skabet.
Nå. Jeg bladrede lidt frem og tilbage i den her gode bog som så mange gange før, og udover nogle vildt smukke billeder og vildt vilde ord fra Boserup selv, fangede jeg et citat fra Junglebogen af Rudyard Kipling:
“ELEFANT-TOOMAI
Jeg vil erindre, hvem før jeg var: jeg faar af de Lænker ondt –
Jeg vil erindre min gamle Kraft og min Færden i det fri.
Jeg vil ej sælge min Ryg til Folk for Sukkerrør i et Bundt,
Jeg vil gaa hjem til min egen Æt og se hvert Skovens Hi.
Jeg vil gaa bort, til det gryr igen, og Dagen staar på Spring,
Bort til de rene Kærtegn og Kys af Vandet og Vinden dér.
Jeg vil brække min Tøjrepæl og glemme min Ankelring.
Jeg vil se til hver utæmmet Ven og hver mistet Hjertenskær!”
JA, tænker jeg. Jeg har aldrig læst Junglebogen, men tit fået at vide af manden som nu har ondt i halsen, at mine øjne er grågrønne og grumsede som Limpopo-floden. (Det lyder måske ikke sådan, men det har altid været kærligt ment). Den bog gør åbenbart indtryk, tænker jeg, siden de her stærke mænd sådan citerer den både her og der. Det er godt at tænke på, synes jeg.