Morgen

I har nok allesammen* set lyset denne smukke morgen, det var næsten ikke til at undgå. Mit kamera er stadig kaput, men det gør nok ikke nogen større forskel i forhold til at fange øjeblikket som det så ud for en halv time siden, for jeg duer alligevel ikke til at tage billeder. Egentlig tænkte jeg også meget mere på Eleanor Farjeons Morning has broken med Cat Stevens, og selvom det nummer hører en helt anden tid i mit liv til, så kunne jeg næsten huske alle ordene og sang dem mens jeg smurte madpakke og lavede morgenmad.

Sådan en morgen er god at gemme i ens indre arkiver, synes jeg. Og nu har jeg også gemt den her.


Opdatering kl. 15.09:
*Nej, ikke allesammen, men måske nok kun jer der bor i Københavnsområdet? Jeg hørte det også kommenteret i radioen og tænkte at det så nok var et ret landsdækkende fænomen, men sådan var det vist ikke lige …