Anne har udfordret mig til at at skrive 11 ting som I ikke ved om mig, og jeg har flittigt taget noter siden i morges. Nu er jeg klar til at klø på og forsøge at løse den bundne opgave så godt jeg kan, og her kommer en pose blandet som jeg ikke tror jeg har nævnt før i blogsammenhæng – i hvert fald ikke eksplicit. Hvis du kender mig “i virkeligheden” og læser med her, er det dog nok langt fra alle 11 ting som kommer som en overraskelse, men alligevel:
1. Jeg går stort set altid i sort tøj og har gjort det så længe jeg kan huske. Jeg har også nogle få stykker tøj i mine yndlingsfarver lilla, petroleum, turkis, mørkerød og hvid, men jeg kombinerer det næsten altid med noget sort. Hvis jeg skal noget jeg er utryg ved eller usikker på, har jeg altid helt sort tøj og sorte sko på.
2. Min mor har formidlet glæden ved at være i vand og svømme til mig. Hun døde da jeg var 10 år, men allerede på det tidspunkt svømmede jeg vist som en fisk.
3. Jeg er altid blevet kaldt Janne, også af mine børn der kun kalder mig mor når de omtaler mig for andre i tredje person. Nogle få personer tæt på mig kalder mig dog ind imellem ved det eneste kælenavn jeg nogensinde har haft, nemlig Jane (udtalt på engelsk).
4. Jeg tabte min første rokketand i en optimistjolle da jeg skulle holde skødet med tænderne under en vending. Jeg fandt aldrig tanden, den ligger nok på bunden af Lillebælt endnu, men hullet i munden var ikke til at tage fejl af. Jeg blev lidt forskrækket da det skete, men endnu mere da jeg kom i land, over den opsigt det vakte blandt de andre sejlere, forældre og instruktører.
5. Jeg har tidligere været meget ivrig idrætsudøver. Ud over at svømme (og sejle optimistjolle som barn) har jeg blandt andet roet robåd og kajak i mange år. Det maritime islæt kommer fra min far som var bådebygger og regnede sig selv for at være sømand per uddannelse og per familietradition.
6. Jeg har læst bogen Røde Orm af Frans G. Bengtsson et utal af gange, sidst sammen med min ældste søn. Jeg synes det er en bog fuld af et helt særligt vid, og den får mig til at grine, lære og tænke hver eneste gang jeg genlæser den. Nu, mens jeg skriver det her, kan jeg næsten ikke vente til jeg skal læse den igen sammen med begge mine drenge, måske i de kommende lange vinteraftener.
7. Jeg har aldrig rigtigt lært at nyde de her nymodens sydlandsk inspirerede kaffedrikke med mælk i forskellige forarbejdninger. Jeg sætter mig tit på en café for at skrive, læse eller bare være, men vælger altid en kop sort filterkaffe hvis jeg kan komme af sted med det. Alternativt kan jeg bedst lide stempelkaffe.
8. Jeg har læst Virginia Woolfs A Room of One’s Own for nogle år siden, og den gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Jeg arbejder støt frem mod at få mit eget værelse med lås på døren og at kunne tjene mine egne penge ved at skrive (eller ved andet kreativt arbejde) – det er mit største ønske.
9. Jeg er stadig ikke kommet mig over at jeg overså en aorist passiv engang jeg var til eksamen i oldgræsk, og det er meget “symptomatisk” for mig: Jeg husker mine fejl med pinagtig sans for detaljer, hvilket står i skarp kontrast til mit ellers meget intuitive forhold til verden.
10. Jeg har flere gange i mit liv fået at vide at jeg har pæne hænder og fødder, og måske derfor er den eneste form for makeup jeg interesserer mig bare lidt for, neglelak. Jeg foretrækker sort og lilla lak.
11. Da vi holdt navngivningsfest for vores ældste barn for 12 år siden, præsenterede min mand sig selv som ateist og mig som kætter i velkomsttalen. Det har ikke forandret sig siden. For mig er ‘gud’ et psykologisk begreb der kan bruges til at udtrykke erfaringer i retning af at der er noget uden for mig selv som er større end mig, som jeg er en del af, og som er en del af mig. Hvem, hvad eller om gud er, ved jeg ikke noget om, men jeg ved at jeg oplever at der er noget uden for min bevidsthed der har indflydelse på mit liv, og som – med Kierkegaards udtryk – gør at alt er muligt. Jeg interesserer mig for religiøse symboler fordi jeg opfatter dem som udtryk for dele af den menneskelige psyke, og jeg er af den opfattelse at der vil mangle noget i menneskers liv hvis ikke vi inddrager religiøse symboler i vores sprog og udtryk som mennesker. Personligt er jeg – som del af den kristne kultur – mest fortrolig med kristne symboler, men mit forhold til kristendommen må ellers betegnes som individuelt, psykologisk, i nogle henseender gnostisk. Jeg er nysgerrig, tolerant og åben over for andre forhold til religion end det jeg selv står for.
Jeg synes Albert Einstein har udtrykt det jeg oplever, på allerfineste måde i dette citat:
“Human beings, vegetables, or cosmic dust, we all dance to a mysterious tune, intoned in the distance by an invisible player”.
– <> –
Det var det. Nu ved I meget mere om mig end I gjorde før, eller også har jeg forvirret jer så meget at I slet ikke synes I kender mig mere, det kan også være.
Jeg skal jo egentlig sende udfordringen videre, men det synes jeg er rigtig, rigtig svært, af mange grunde. Derfor gør jeg det på denne måde:
Jeg giver udfordringen videre til dig som har lyst til at tage imod den. Til dig som kan mærke at der er nogle vigtige ting som det kunne være dejligt at få en lejlighed til at få sagt. Til dig der kan se en personlig udfordring i at prøve at formulere 11 ting om dig selv (eller 7 eller 13, det er op til dig). Til dig der ville ønske at nogen valgte dig fordi du kun vil gøre det hvis nogen spørger direkte.
Jeg har valgt dig. Bare start indlægget med “på opfordring fra Janne har jeg lyst til at fortælle det her om mig selv” eller noget i den stil. Eller skriv det i din private dagbog. Det kan anbefales, kan jeg mærke, for det er en god lejlighed til at lette sig selv for en hemmelighed eller to som man måske er tynget af aldrig at have formuleret.
Bare skriv – og hvis du gør det offentligt, skal jeg nok læse med ;-).
