Og det er ikke slut endnu, lyder det fra pålidelig kilde. Nå, siger jeg bare, på en dag hvor kaffen ikke kan blive stærk nok, og hvor batterierne er så flade at jeg måtte køre to gange op i byen fordi jeg ikke kunne huske de tre ting jeg skulle, på én gang.
I aften skal jeg til forældremøde, og jeg bliver ved med at høre et vers fra et digt af Tove Ditlevsen i mit hoved. Det er noget med “Jeg kan ikke gå til forældremøde”. Jeg kan ikke huske det præcist, og jeg kan heller ikke huske mere, men jeg er sikker på at det er Tove Ditlevsen, der har skrevet det, og at det står midt i en tyk, grøn bog, hvor også digtet med “Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø” står. Og jeg er også ret sikker på at det handler om hvor svært det er at gøre alle de ting som flertallet gør uden at stille spørgsmålstegn ved dem, når man nu ikke ligner flertallet. Jeg kan heller ikke, altså gå til forældremøde, og jeg plejer altid at krybe udenom, men i dag er der kun mig til det, og så må jeg jo hellere gå over og se de nye giraffer og hilse på dem og høre hvad de har at sige. Det bliver sikkert også godt nok. De kan jo ikke gøre for at jeg engang har læst Tove Ditlevsen.