Torden

I nat vågnede jeg ved lyden af et mægtigt tordenvejr. Regnen faldt larmende mod terrassetaget, ikke som dråber, men nærmest som hårde stråler. Lyn og tordenbrag fulgte tæt efter hinanden fra både nær og fjern, og bølgerne fra skraldene syntes at sætte svingninger i min krop.

Midt i den intense oplevelse af naturens vældige kraft huskede jeg pludselig en anden tordensvejrsnat og nogle ord som dengang faldt mig ind:

Thunder rolled
Lightning flashed
I got answers
to what I asked.

Rain was heavy
Darkness tight
I wrote myself
out of the night.

Og de passer stadig fint ind i mit personlige tordenunivers, synes jeg.