Indtil

Derude ved kanten stimler vi sammen som om vi forsøger at undslippe en verden vi ikke har lyst til at være i længere. Intet under.

Jeg tillod mig at springe julen og nytåret over her på siden; jeg var optaget andetsteds på den gode måde, og jeg vil bare på bagkant håbe at alle der læser med, har haft en lige så glædelig jul og et lige så skelsættende nytår som jeg. 

Vinteren er over os, og vi skal lige tage en sidste tørn med stækket fællesskabshengivelse, men intet varer evigt. Det er en sandhed uden modifikationer.

I går var jeg på tur ud i det blå med te og knækbrød i rygsækken og følgeskab af min bobles centrum. Jeg tog et billede af et lukket livredderhus under den tilbageholdte sol, og det slog mig at jeg helt uden besvær kunne se for mig at døren var slået op og huset omdrejningspunkt for menneskers interaktioner. Ingen afstand, kun mellemmenneskelige udvekslinger som er det der holder sammen på og hånden under os alle.

Den tid kommer igen. Jeg ved det.