Jeg plejer altid at markere Kvindernes Internationale Kampdag her på bloggen, og jeg har heller ikke glemt dagen i år. Jeg har bare haft lidt for mange arbejdsovervejelser rumsterende i mit hoved omkring især håndsprit, rengøring, ukendte skikke og muligheden for at rumme mig selv mens jeg befinder mig lysår fra min komfortzone, til at jeg har kunnet samle mig om at skrive noget med bare lidt substans.
Èn ting er dog faldet mig ind da jeg bladrede igennem mit facebook-feed i løbet af dagen: At naturen ikke har noget imod kvindelige ledere, og at der blandt nogle af de mest intelligente dyr er opstået “kulturer” hvor arternes overlevelse er helt afhængig af matriarkers lederskab. Her tænker jeg fx på spækhuggere og elefanter. De ville være ilde stedt uden erfarne bedstemødre til at vise vej i livet, så at sige, i både konkret og overført betydning. Det er godt at tænke på.
Jeg har vendt og drejet det gennem mange år. Iagttaget mig selv og andre mennesker omkring mig. Og jeg er kommet frem til at jeg simpelthen ikke tror på kønnets indflydelse på mænds og kvinders evner til at tænke, forstå følelser, tage beslutninger, formidle erfaringer og viden og udføre andre mentale processer. Når vi tror at der generelt er forskel, er det et kulturelt fænomen, og når der ser ud til at være forskel, skyldes det at vi bliver formet af de forventninger og krav der er til de to køn hver især i den kultur vi er en del af. Jeg kan ikke se det på nogen anden måde.
Gad vide om der nogensinde er nogen der har fundet på at læse fx gymnasieelevers stile i anonymiseret form og undersøgt om de kunne gætte kønnet på forfatteren?
Hvis jeg havde udeladt mit navn og billeder af mig selv og ikke tilkendegivet at jeg er mor, fx, eller andre kønsafslørende ting her på bloggen, ville du, kære læser, så have kunnet gætte om jeg var kvinde eller mand?
Det gad jeg simpelthen godt vide.