Jeg læser en bog om adskillelse. I mange betydninger af ordet. Og det er en virkelig god bog. En helt særlig bog. Jeg har vist aldrig læst noget som den før.
Adskillelse.
Det er ikke sikkert andre ville sige det samme. Vi bliver optaget af dét i andre og i omverdenen vi ikke er parate til at se i os selv, men som vi godt kunne have brug for at se (for at blive mindre adskilt).
Adskillelse.
Bagest i bogen finder jeg en gul post-it. Der står ‘Kasserer’, et navn, et telefonnummer og ’18-19′ på lappen. Jeg bliver nysgerrig, googler og finder frem til en haveforening på Amager. Der har siddet et menneske engang og læst nøjagtig den samme bog og haft et ønske om at få en kolonihave, fantaserer jeg. Godt valg. En have kan redde livet for dem der bliver ramt af adskillelse. Haver spiller en stor rolle i bogen.
Adskillelse.
Jeg har ingen have. Mit terrasse er en gold ørken bortset fra ukrudtet i altankasserne, og det ligger ikke til mig at mage det anderledes. Ind imellem har jeg den glæde at opleve skønheden og afgrøderne fra andres haver, men for det meste nøjes jeg med at sidde i min ørken og læse virkelig gode bøger. Bøger spiller også en stor rolle i bogen.
Adskillelse.
Det store stilehæfte af Agota Kristof