Om/kontakt
Mit navn er Janne, og jeg skriver her fordi det er det bedste jeg ved. Tiden forsvinder, og jeg bliver rolig og tilfreds af det.
Kommentarfeltet er åbent nederst på hver side. Jeg kan se dit navn (fiktivt eller reelt, det er dit valg) og den mailadresse du angiver, men kun dit navn (og din hjemmeside hvis du angiver sådan en) bliver offentligtgjort på bloggen.
Du er også velkommen til at skrive til mig på janne@jannessted.dk hvis du har bemærkninger eller spørgsmål til indholdet på denne blog. Jeg vender tilbage på alle henvendelser.
Du kan abonnere på bloggen i en feedlæser (feeder, feedly o.l.) hvor du kan modtage et uddrag af og et link til nye indlæg når de bliver udgivet.
Modtag et nyhedsbrev med indlægslinks om søndagen hvis der er udgivet nye indlæg i løbet af ugen. Du kan tilmelde dig via email her:
♡
Jannes sted har eksisteret siden april 2008. Kun den seneste måneds indlæg inklusive eventuelle kommentarer er offentlige og kan ses af alle. Resten er arkiveret i mit private blogrum.
De fleste af mine indlæg handler måske på overfladen om noget ganske dagligdags, men lytter eller ser du nærmere efter, vil du for det meste finde et dybere lag som kan give en ekstra oplevelse, anspore til nogle tanker eller for den rette person give en fornemmelse af ikke at være alene med noget som omverdenen ellers ikke spejler så ofte. Jeg skriver om bøger, film, serier, begivenheder, mit indre liv, hverdagen og andet der af en eller anden grund har stimuleret min refleksion og lyst til at skrive.
Jeg skriver ikke med udgangspunkt i en faglig kompetence eller en økonomisk interesse, men udelukkende ud fra et behov for at fordybe mig i det som optager mig, og forsøge at give det et udtryk. Jeg vil gerne dele hvad jeg oplever, indvendigt som udvendigt, og måske være så heldig at mærke en smule resonans. Derudover har jeg faktisk lidt svært ved at formulere hvad jeg egentlig vil med denne blog, men jeg har helt fra starten set for mig hvordan den ender med at være et sammenhængende vidnesbyrd om min måde at være menneske i verden på når jeg engang takker af. Hvert indlæg er en brik i et større billede som langsomt bliver til mens jeg bevæger mig gennem livet. Selvom jeg selvfølgelig håber at de enkelte indlæg er værd at læse, er den verden indlæggene tilsammen ender med at beskrive, det vigtigste for mig.
