Jeg ser på den store hånd og den muskuløse krop. De burde kunne udføre hvad som helst, men de tunge øjenbryn og blikket der er vendt indad, står i vejen. Tager kraften ud af fysikken som lige så godt ikke kunne være der.
Dét kender jeg godt. Hvis det skal give nogen mening, er jeg nødt til at tro på at når grubleren på et tidspunkt har tænkt det hele igennem og færdigt, så vil det batte så meget desto mere når han endelig sætter sin krop i bevægelse.