Jeg spiser Special K fordi jeg læste om to der spiser Special K. Det gav mig så meget lyst til de sprøde flager i kold mælk at jeg på mirakuløs vis huskede det endnu da jeg var ude at handle næste gang.
Det får mig til at spekulere på hvem jeg efterhånden er blevet, eller måske nærmere hvor meget af mig jeg har afviklet. For min skyld kunne jeg leve af astronautmad, bare jeg ikke har for meget sult og – endnu vigtigere! – for lidt energi. Jeg mærker ind imellem en fristelse til udvalgte søde sager, kaffe eller vin, men det styrer jeg generelt meget godt, og ellers får jeg praktisk taget aldrig nogen ideer til hvad jeg kunne have lyst til at spise. Jeg køber og spiser bare det jeg efterhånden har lært jeg har brug for for at fungere.
Bortset lige fra Special K, åbenbart. Og jeg gad vide om det overhovedet er dem jeg har lyst til at indtage og får næring fra, eller om det handler meget mere om det jeg læste.
Det er noget med ånd og materie. Det emne har jeg sjovt nok lejlighed til at læse mere om i selv samme bog.
Jeg føler mig en anelse forført.