Oha. Jeg fandt lige dette meget gamle selvportræt et sted dybt i mine gemmer da jeg skulle lede efter noget papir af en bestemt størrelse. Ligheden er stadig slående måske bortset fra at håret er blevet kortere og mere gråt.
Apropos, så skal jeg gøre “noget” ved min LinkedIn-profil, har jeg fået besked på, og jeg kan ikke tage mig sammen, for er der noget “socialt” medie i denne verden der virker fremmed og frastødende på mig, så er det det. Jeg ved faktisk godt præcis hvad jeg skal gøre, jeg kan bare ikke få det over mine fingerspidser. Jeg skal jo for fanden også kunne sove om natten. Og se mig selv i spejlet.