Frihed har altid været nummer ét på min liste over hvilke værdier mit liv skulle indholde. Jeg har aldrig været i tvivl. I de få sekunder hvor mit hoved har glemt det og forsøgt at overtale mig til at tilsidesætte mit behov for frihed, har min krop fortalt mig sandheden: At det gør ondt at være ufri.
Jeg har haft mange forkromede ideer om hvad der skal til for at jeg kan føle mig fri. Det har jeg nok stadigvæk, men det er også gået op for mig at min frihed ville vokse betragteligt hvis jeg udvidede mit repertoire med to helt lavpraktiske elementer:
- En slagboremaskine og færdigheder i at bruge den
- En bil med træk.
Jo, så simpelt er det. Mand, man kan realisere mange ting med de to redskaber i bagagen! Jeg har lige set det ske i løbet af den uge der er gået, på en andens vegne. Jeg er grøn af misundelse.
Men måske er det aldrig for sent at række efter stjernerne?
