Jeg har skruet tiden tilbage her på bloggen og skiftet til en gammeldags skabelon, et åbent kommentarfelt og et oldfund af en bloggerprofil. Nu ser her ud næsten som i de gode gamle bloggerdage hvor vi besøgte hinanden og fulgte med i hinandens liv og tanker. Det var tider! siger jeg der ellers aldrig ser mig tilbage.
Måske tager jeg sorgerne på forskud i forbindelse med Google+’ varslede delvise bortgang, måske keder jeg mig bare fordi jeg ikke kan finde nogen nye interessante og relevante jobs at søge eller få nogen gode ideer til hvordan jeg ellers kan forsørge mig selv på en meningsfuld måde (det kommer nok ikke som en overraskelse, men hvis jeg kunne finde ud af hvad jeg ville (/turde) beskæftige mig med, var jeg selvstændig i morgen).
Jeg er skabt til at arbejde. Jeg elsker at arbejde. Jeg mangler bare en vision at arbejde ud fra.
Lige nu.
