Et veldækket bord. Jeg har fri i fire dage og må prøve om jeg kan komme lidt til kræfter.
Jeg ved ikke om det nogensinde vil lykkes mig at bringe den viden og indsigt jeg som en helt naturlig tilbøjelighed tilegner mig gennem livet, ud i verden så den kan blive til nytte for andre end mit eget usynlige, private fritids-jeg. Måske kommer jeg til stadighed til at stille mig i vejen for mig selv hver gang det er lige ved at lykkes, og tager hele molevitten med mig i graven. Hvem ved.
Selv ved jeg kun at jeg bliver nødt til at blive ved med at tage livtag med mig selv for mig selv om mig selv for at jeg måske en dag kan være i stand til at lade den rigtige stemme i mig tale med størst vægt. Det er ikke noget jeg forventer vil ske eller tror på vil ske. Jeg ved bare at det er meningen med mit liv at holde målet for øje og gå min vej, skridt for skridt, uanset om jeg kommer frem eller ej.