Jeg er færdig med lave gardiner. De holder helt sikkert ikke til at blive gået efter i sømmene af en gardinkyndig person, og der har været tidspunkter hvor jeg har været på nippet til at hente gaffatapen eller en hæftemaskine, men nu hænger de der, de fungerer efter hensigten og farven brændt orange/rust/rød okker giver mig stadig et kick. Jeg er tilfreds.
Jeg ved ikke lige hvad pointen med det her indlæg er. Måske er det bare at udbasunere for alverden og ikke mindst mig selv at jeg er i stand til at komme i mål med selv den mest umulige opgave. Det trænger jeg til at tro på.
Hvoromaltinger. De der gardiner skal kun bruges når det er nødvendigt, og heldigvis for det, for prøv lige at se hvad der glider forbi mine vinduer mens jeg skriver det her:
