😴

Jeg er så træt at jeg hele tiden glemmer at jeg er i gang med at skrive det her indlæg. Den eneste tanke jeg kan fastholde, er at jeg har verdens bedste familie, venner, kolleger og sært nok også en tømrer jeg lige har mødt, fx. Jeg har ingen idé om hvorfor de passer på mig, for noget behageligt selskab er jeg næppe, især ikke lige for tiden. De gør det bare alligevel.

Nu falder jeg ned fra pinden. Må stå tidligt op og pakke det sidste.