Forestil dig at en person har det som om han/hun har overlevet et skibbrud og reddet sig op i en jolle hvor der befinder sig et andet levende menneske. Den skibbrudne er så overvældet af angst og mangel på overblik at han/hun ikke ser anden udvej end at forsøge at slå det andet menneske ihjel og æde det for at redde sig selv.
Det kan man måske godt forstå hvis man vrider sin hjerne tilstrækkeligt. Man kan måske endda gå så langt at man spekulerer på om man selv ville have gjort det samme i den samme kombination af indre og ydre omstændigheder?
Hvem ved.
Men hvis jeg var det andet levende menneske, ville jeg aldrig lade den person komme ombord i den samme jolle som mig selv igen (forudsat at det var blevet ved forsøget, selvfølgelig).
