Det er svære tider med coronavirus der tilsyneladende nu tager sidste brutale stik med omikron (skriver jeg uden at vide en skid, det er ren forudanelse, og jeg håber selv jeg tager så grueligt fejl). Jeg ved ikke hvad det er meningen menneskeheden skal lære af at coronavirus er kommet, måske lidt ydmyghed og lidt bedre kontakt med nogle andre værdier end for eksempel udvendig succes, videnskabeligt overmod og leflen for en nedbrydende økonomisk og materielt orienteret verdensorden. Hvad ved jeg, bortset fra at jeg som altid tror at vi, som individer og som kollektiv, bliver tildelt præcis det af universet som vi har brug for for at lære og udvikle os.
Jeg har læst en artikel i dag om hvordan corona faktisk (måske) har påvirket nogle menneskers forhold til deres arbejde, og at det har medført at mange dropper deres job: Alle siger op nu af Johanne Luise Boesdal på kommunikationsforum.dk. The Great Resignation eller Big Quit hedder det så smart i forbindelse med fænomenet i USA og England hvor det indtil videre er mest tydeligt. Dét synes jeg er virkelig interessant på vores alle sammens vegne. Rent personligt har jeg også lært et nyt ord som jeg kan bruge om mig selv i det nye år: Boomerangmedarbejder. Jep. Min tid som fabriksarbejder lakker mod enden, og det tror jeg er virkelig godt for både mig og fabrikken. Aldrig har jeg været længere væk fra min komfortzone! Men lært noget, dét har jeg, og det kommer jeg også til i form af nogle efterdryp af erkendelser.
Jeg har især lært meget om en del af det danske samfund som jeg reelt ikke kendte til i forvejen, og som jeg helt ærligt ikke ved hvad jeg skal mene om, endnu. Foreløbig er jeg ved at rangordne de hensyn jeg synes der er værd at tage i betragtning, for at forstå hvad jeg egentlig mener vil være det rigtigste. Jeg har været så heldig at kunne “sammenligne noter” med en ven der de sidste 30 år, siden vi var lærerstuderende sammen, har udvidet sine kompetencer på præcis det her felt, og som beredvilligt har stillet sin viden og erfaring til rådighed for at jeg kan få lidt styr på mine indtryk. Det er guld værd. Jeg udvider.
Jeg har også lært rigtig meget om at der findes mennesker der har helt andre (og langt dårligere) forudsætninger for at være i verden end jeg selv har. Jeg troede for eksempel at jeg var nøjsom rent materielt og middelmådigt udstyret intellektuelt, men jeg skal love for at jeg har lært en lektie om dels hvor få ressourcer man faktisk kan overleve på, og dels hvor rig og veludstyret jeg i virkeligheden selv er med hensyn til både ydre og indre ressourcer. Jeg tror også jeg måske fatter nu at jeg spilder hele gøjemøjet hvis jeg bliver ved med at forstå mig selv som et udueligt, ubrugeligt og fattesvagt menneske. Dét må jeg simpelthen arbejde med! Igen: Jeg udvider!
Det lyder sikkert ret luftigt altsammen, og jeg kan måske balancere med også at fortælle at jeg i dag har købt en gul neglelak til 20 kroner i Normal (det er ikke en reklame, jeg synes bare det er så sjovt at butikken hedder netop det i denne forbindelse) som jeg har brugt til at male LED-pærerne på mit lille kunstige juletræs lyskæde med. De var alt for hvide, jeg kunne ikke holde dem ud, og det har generet mig siden jeg satte lyskæden på for første gang. Det var hverken koldt eller stærkt lys; jeg kunne bare ikke lide præcis denne nuance af varmt hvid. Jeg har noget med at sanseindtryk kan overvælde mig så voldsomt at jeg ikke kan ignorere dem. Det gælder alle sanseindtryk. Lys, lyd, varme, kulde, lugt, hudsansninger, smag, blodsukkerfald, tørst, tæt fysisk kontakt .. you name it, og jeg kan give et eksempel på at det kan påvirke mig så insisterende at jeg nærmest oplever det som et overgreb. Nu er ubehaget ved at kigge på mit juletræ imidlertid væk – neglelakken virker, og jeg kan endelig glæde mig over min julepynt.
Jeg runder af med et billede fra december sidste år. Bare fordi det har den helt rigtige lystone, i hvert fald i overført betydning, og fordi jeg, da jeg tog det, coronatrygt kunne stå i det fri på afstand og kontemplere lidt over hvad jeg egentlig syntes var vigtigt i dette liv.
Opdatering søndag den 12. december: I dag har jeg læst artiklen Færdigt arbejde af Markus Bernsen på weekendavisen.dk. Her er der mange gode nuancer og perspektiver i forbindelse med tendensen til at sige op at hente -vældig interessant!