1.
Der er noget jeg har tænkt på. Hvornår er man gammel nok til at det ikke længere giver mening at tænke på konsekvenserne af sin livsstil?
Jeg mener. Hvordan kan man vide at nu er den dag kommet hvor det er urealistisk at forestille sig at man kan nå at opleve alvorlige, uafvendelige følger af at man gør det til en livsstil at være solbrændt og ubeskyttet, have en elegant smøg i kæften og en velholdt lille skid på, sige sin ærlige og uforbeholdne mening om det man oplever, og spise lækre tomme kalorier mens man ligger henslængt i et komfortabelt møbel og læser yndlingslekture eller ser favoritserier uden nogensinde at få pulsen op eller udfordre åndedrættet?
Hvor langt skal vi op, i gennemsnit og for de flestes vedkommende? I firserne? Halvfemserne?
Man ved det ikke.
Kun tror jeg at jeg selv stadig er for ung. Til at undgå konsekvenserne.
Men måske gammel nok til at tage dem.
2.