Forleden hørte jeg en oplægsholder præsentere sig selv. “Og så er jeg virkelig optaget af kartoffelavl. Det er min store interesse, og jeg elsker at tale om det, så hvis der er nogen til stede her som også er optaget af kartoffelavl, vil jeg rigtig gerne høre om det og tale med jer om det”.
Arh, okay, vedkommende sagde ikke “kartoffelavl”, vedkommende nævnte i stedet en anden interesse som ikke sniger sig ind i de fleste samtaler og som bliver betragtet som lidt til den aparte side, men ellers tror jeg jeg har husket det meste.
Dét der slog mig, var at oplægsholderen uden skam og blusel bekendte sin store interesse og åbent søgte ligesindende. Det kunne jeg godt lære noget af. Det vil jeg prøve at lære noget af. Jeg tier som regel stille med hvad jeg er optaget af, indtil nogen spørger. Jeg har brugt megen tid i mit liv på at vente på at nogen spørger til hvad der er i mit hoved generelt, hvilket der sjældent er nogen der gør. Det har fået mig til at tro at det nok er fordi der virkelig ikke er noget derinde der er værd at spørge til. Eller i lyse øjeblikke at ingen spørger fordi der ikke er nogen der kan forestille sig hvor omfattende det er, det der er i mit hoved. Så da jeg hørte den her oplægsholder slog det mig, at jeg måske kunne tage mig sammen til at insistere lidt mere på at få noget af indholdet i mit hoved ud i verden, så jeg ikke ender som en indebrændt kartoffelavlsentusiast.
For nogle år siden brugte jeg det meste af en sommerferie på at skrive et lille arbejdspapir om min store interesse, nemlig Jungs typologi. Måske havde jeg selv brug for at se den viden jeg havde samlet gennem mange, mange år, kondenseret og formuleret på skrift. Måske troede jeg andre ville kunne bruge det. I hvert fald havde jeg stor fornøjelse af skriveprocessen og havde en skøn sommerferie.
Forleden skulle jeg lige lede efter noget i dette arbejdspapir. En formulering som jeg huskede jeg syntes var særligt rammende. Jeg fandt den, men jeg “kom også til” at læse hele arbejdspapiret fra ende til anden og tænkte: Det er da ikke helt skidt, det her. Det har sine fejl, visse passager er for eksempel lige lovligt kondenserede og abstrakte, men der er også afsnit i det arbejdspapir som jeg faktisk selv stadig synes er ret gode. Og alt i alt er jeg stadig tilfreds.
Så var det jeg tænkte at jeg kunne præsentere mig selv her og sige: Jeg er virkelig interesseret i Jungs typologi, og jeg elsker at tale om det. Hvis der er nogen til stede her som deler den interesse, vil jeg elske at høre om det. Eller i det mindste giver jeg gerne det fra mig, jeg har, til dem der har samme interesse. Så her kommer det:
Brug det hvis du kan og vil. Og hold dig ikke tilbage hvis du vil tale om det. Jeg vil elske det.
(Pssst, jeg ved også pænt meget om enneagrammet, hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg åbenbart).