Denne dag har været reserveret til Mit menneske af Herbjørg Wassmo. Jeg har glædet mig sådan, den sidste halvdel af bogen har ligget i mange dage og ventet på at jeg var frisk nok til at læse. Nu mangler jeg kun en lille bid, og den gemmer jeg til i morgen tidlig så jeg kan læse den med frisk opmærksomhed.
Når jeg læser noget af Wassmo, får jeg oplevelsen af at jeg ville have været god nok som menneske hvis jeg havde levet i samme verden som personerne i Wassmos univers. Denne bog er ingen undtagelse, og jeg tager imod det med stor påskønnelse iblandet både håb og raseri.
…
(I går aftes så jeg i øvrigt en ret skøn film: Eternal Sunshine of the spotless mind (HBO). Jeg blev tippet til at se den fordi jeg læser med hos psychologyjunkie.com og så dette indlæg. Jeg vil se The Silence of the Lambs/Ondskabens Øjne som det næste).
((Jeg havde egentlig annonceret at jeg ville poste links til alle mine indlæg i instagram-stories, men det kniber lidt med det. Jeg vil have lov til at tale fuldstændig frit her, og min fornemmelse er at ikke alt egner sig til instagram, så jeg springer over ind imellem)).