Fredag

Det er fredag. Jeg kom til at sove fem timer på sofaen efter arbejde og er nu vågnet midlertidigt nok op til at gå i seng. Jeg kommer nok til at bruge de næste par dage på skiftevis at spise og sove, derudover er ambitionerne for weekenden små: Jeg har fundet min “adventskrans” frem og vil sætte lys i den til på søndag.

Google fotos bliver smartere og smartere, og lige nu siger det “Det var engang” til mig og viser mig 12 år gamle billeder fra engang hvor jeg havde en dille med at pynte (sådan så jeg i hvert fald selv på det) sten med hæklede “billeder”. Det var tider. Med overskud af en slags.

Nu vil jeg ønske mig selv god weekend. Jeg har skruet op for varmen (bare lidt, shhh ..), det er min fredagsbar. Det er dejligt, min trætte krop hviler. I morgen er det på med sweateren igen.