Tidlig vintermorgen. Hammershøisk farveskema. Jeg står helt stille i frosten og mørket og lader mig opsluge af synet, som ikke bare er synet af røgen fra en skorsten, men af noget tidløst, af menneskets historie, af overlevelse, af forskellen mellem at være med i og uden for fællesskabet, af varme i såvel krop som sjæl og meget, meget mere.