Jeg lagde en våd gulvmoppe på nogle småsten, og da jeg tog den op et øjeblik efter, var der frosset sten fast til alle tråde. Nøj, et lille stentæppe, tænkte jeg og plukkede alle stenene af igen med valne fingre. Jeg skulle jo videre.
Der er smukt og anderledes og krævende udendørs i de her dage, og man kan ikke undgå at skulle forholde sig til forholdene hvis man går ud. Det går ikke at køre på autopilot, så kommer man i hvert fald nok til at fryse eller falde eller gå glip af flotte scenerier. Jeg elsker fornemmelsen af at verden udfordrer én lidt, byder én op til dans så man er nødt til at forlade sin trygge plads på bænken. Det er godt at blive vækket til live.
Apropos: Kan du finde det dansende par på billedet herover?