.. slået helt ud har jeg hørt noget i dag som jeg synes absolut er værd at ofre opmærksomhed. Hvis du interesserer dig for MBTI/Jungs typologi, kan jeg anbefale Personality Hackers podcast-serie How To Love Yourself as an XXXX, som du finder her (lyd) eller her (video). Personality Hacker – Antonio Dodge og Joel Mark Witt – har indtil nu udgivet podcasts i denne serie for 13 af de 16 typer og mangler ESTP, ESFJ og INFP. Så hvis du har en af de typekoder som bedste match eller af anden grund er interesseret i dem, må du væbne dig lidt med tålmodighed.
Jeg har selv hørt How To Love Yourself as an INTJ – 533*, den findes her (lyd) og her (video).
*Jeg ved det godt: Først var jeg INFJ’er, så var jeg INTJ’er og så frem og tilbage et par gange mere, men jeg er – med god hjælp fra en regulær kompetence på området – efterhånden ret sikker på jeg er INTJ’er, og denne her podcast oplever jeg som fuldstændig spot on mig. (Hvis du ikke ved hvordan en INTJ’er fungerer og er lidt nysgerrig, men ikke orker at interessere dig seriøst for mbti, kan du se et afsindigt sjovt og ganske vist karikeret, men ikke usandt, portræt her ved min mbti-yndlingsformidlerkomiker Frank James (som er INFJ’er)).