jeg er den anden kvinde
det vil sige
jeg var den første kvinde i forhold til den nuværende
men den anden i forhold til den første
dog
hvis jeg giver slip på tallene
og lytter mellem bogstaverne
så er jeg den anden kvinde
i en helt anden radikal forstand
dog
må jeg vende fortegnene på bogstaverne
og forstå mellemrummene positívt
for jeg er den anden kvinde
i ånden
og ikke med kroppen
dog
– tænker jeg nu –
læser jeg måske mellem de forkerte bogstaver:
k v i n d e
måske er jeg bare dét andet menneske
i forhold til ét andet menneske
som er det andet menneske
for mig