At støde på en passage i en bog som bare er dejlig at læse.
Marie-Laure læser Jules Verne i nøglerummet, på toilettet, i museets gange; hun læser på bænkene i Den Store Sal og udenfor på de hundreder af grusgange i haven. Hun læser første halvdel af En verdensomsejling under havet så mange gange at hun praktisk taget kan den udenad.
Havet er alt! Det dækker de syv tiendedele af jordkloden … Havet er bærer af en overnaturlig og ødsel eksistens; det er kun bevægelse og kærlighed; det er den levende uendelighed.
– (Side 69 i Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr. Bogen som helhed har jeg ingen mening om endnu ..)