Guderne skal vide at jeg har en profil på omtrent hvert eneste almindeligt brugte sociale medie der findes på internettet. Hvert medie har sin charme, og jeg har mine foretrukne, hvor jeg er så heldig at kunne snakke med mennesker jeg kender og holder af.
Men. Når alt kommer til alt, så kan jeg bedst lide bloggen her. Når jeg klikker ind på den, giver den mig en følelse af at komme hjem. Og hvis man vil lære mig at kende via de sociale medier, vil jeg tro at det her sted er det bedst egnede til formålet, også selvom der er megalange pauser mellem indlæggene for tiden. Selv dét – de lange pauser hvor jeg omorganiserer, reflekterer og vokser indvendigt i stilhed – er simpelthen så vældigt meget mig efter min egen mening, at det giver mening. Hø.
Til jer der trofast følger med på trods (jo, jeg kigger i statistikkerne ;-)), vil jeg bare sige TAK på en skøn søndag hvor jeg har fri og mulighed for at sidde stille længe nok til at mærke hvad jeg selv tænker og føler. Jeg er her endnu og forventer at vende stærkt og stærkere tilbage. Igen og igen.