I det åbne landskab ude ved vandet så jeg en ræv. Stor og virkelig flot med den røde pels oplyst af solen og den hvide halespids tydelig over græsstråene. Den stod stille og rettede sin opmærksomhed et øjeblik mod to ryttere der nærmede sig, og vendte så igen tilbage til sine egne gøremål. Smukt!

Ser jeg egentlig noget når jeg går derude? Ikke meget, jeg har svært ved at løfte blikket i disse dage og måneder, må jeg indrømme. Kun i og ved vandet vågner jeg lidt. Måske kan man også mærke det her på bloggen? Jeg må gøre mig umage for at finde alt det i verden omkring mig der er at glædes over, være taknemmelig for og blive løftet af.

Derude – bag bylydene og blæsten og højt oppe fra luften over en mark – hørte jeg også i dag den ultimative lyd af forår og sommer. Lærkesang. Den har sikkert været der længe, men i dag lagde jeg mærke til den og kiggede op, i mere end en forstand. Tak for den, og tak for ræven.

Derude

Klik/tap på billedet for at se videoen.