I dag har jeg været på ekspedition til the outer rim i min galakse. Nu sidder jeg på min altan og glæder mig endnu engang over at Øresund er kommet inden for overkommelig rækkevidde af min rugbrødsmotor. Det er en stor frihed og fornøjelse for mig at kunne transportere mig selv derhen hvor jeg har behov for at komme for at have det godt. Jeg er ikke i stand til at give en fornuftig, objektiv forklaring på hvorfor jeg har det sådan, men det har en tydelig gavnlig virkning på mit nervesystem at opholde mig ved og i havvand. At kombinere dette med en lang trave- eller cykeltur er det bedste jeg kan gøre for mig selv; det er både menings- og virkningsfuldt. Det regulerer.