Det er vist ikke ligefrem comme il faut at citere sig selv, men jeg gør det alligevel tit. Måske fordi at når det kommer til at forstå hvem man er, kan man vel egentligt kun stå på skuldrene af sig selv. Således også i dag, hvor jeg vil gentage mig selv (næsten ordret) fra for godt 10 år siden:

Jeg vågner
og ved med sikkerhed:
jeg er et omvendt menneske

Jeg har svært ved det
der er let for de fleste,
og let ved det
der er svært for de mange

På mig vender vrangen udad
og jeg går i mørke
hvor så mange andre ser lys

Jeg har håbet på
at nogen ville vende mig om,
har før forsøgt
at gøre det selv uden held

Nu vågner jeg
og ved med sikkerhed.
Jeg er et omvendt menneske!