Gratis glæde #49

At vide hvordan jeg kan tage retvendte selfier i stedet for spejlvendte.𔓘
(Betyder det noget? kunne man spørge. Ja! Mange/de fleste/alle mennesker, har jeg engang læst, har et asymetrisk ansigt (og en asymetrisk krop). Vi er vant til selv at se vores eget spejlbillede og kan være ganske fremmede for hvordan andre ser os retvendt – og omvendt. Desuden vender tekst, genstande og baggrund på billedet jo også spejlvendt og bliver misvisende. Det er en værre uorden .. haha).
___
𔓘På iPhones: Indstillinger > Kamera > Komposition > Fravælg “Spejlvend forsidekamera”. Gennem kameraet ser du dig selv spejlvendt, men når billedet er taget og du åbner det i dit galleri, vender det rigtigt.
Snapchat og formentlig også andre SoMe-apps som jeg ikke bruger og derfor ikke kender, spejlvender selfier (automatisk). Hvis det kan slås fra her, har jeg ikke fundet ud af det endnu. Løsningen må være at tage selfien med telefonens kamera-app og uploade billedet til app’en i stedet for at tage selfien direkte i app’en.