Sytten
I dag fylder Jannes sted 17 år. Lad det være et symbol på udholdenhed, vedholdenhed, (dum)stædighed, rigiditet, interessedybde, lodrethed, kampvilje, selvbedrag, livsvilje, selvloyalitet, situationsfornemmelsesfravær, ærlighedsvillighed, giveopmodstand og meget andet som jeg ikke kan finde eller lave ord for lige nu.
Jeg er ikke sikker på at jeg oplever nok eller måske ligefrem lever nok til at kunne skrive godt. Der skal vel et eller andet ind af en vis betydning for at der kan komme noget ud af en vis substans, tænker jeg. Alligevel bliver jeg ved. Måske ikke 17 år endnu, det håber jeg sådan set ikke, men lidt endnu.
