Jeg er stadig noget så fandenivoldsk indeni at jeg har svært ved at kalibrere mine udbrud både her og der, men I må ikke tage fejl. Jeg føler stadig kærlighed til alle andre mennesker og ønsker dem alt det bedste i livet, uanset hvem og hvad de er, og jeg elsker stadig livet. (Punktum).
.
.
.
Der er også dét med mig, at uanset om jeg og andre kan lide det eller ej, så bor der sådan en slags professor Snape indeni mig, som måske ikke er det mest behagelige menneske verden nogensinde har set, men som aldrig – aldrig – taber hverken den gode hensigt eller det overordnede mål af sigte. Alting har to sider.
Nu må I have en rigtig god weekend derude (hvis der er nogen derude). Tag jer ikke af mig og luk foråret ind, hvis det kommer. Jeg svinger videre, og lige nu svinger jeg med Nephew og Key, det synes så helt forrygende passende.