Jeg tømmer kameraet. Eller også tømmer jeg mit hoved.
Eller begge dele.
 |
Vi spiser mad og drikker kaffe på cafeteriaet ved hovedvejen. Her har jeg arbejdet mange, mange timer i min pure ungdom. Renset kyllinger til grillen klokken syv om morgenen efter byture. Vasket enorme stabler af gryder op med fastbrændt brun sovs i bunden. Smurt smørebrød og lagt medaljer sammen efter fru Larsens meget bestemte anvisninger.
Altsammen i hvid kittel med rød- og hvidternet forklæde og hvide træsko. Karoline.
 |
Nymodens Blue Ray i aftensolen. Det blå lys (og trætheden, måske) får mig til at ryste af kulde.
 |
Jeg venter på at klokken bliver 17 minutter over. Jeg glor over på det samme som jeg har gloet på hundrede gange før. Pludselig ser jeg at jeg faktisk kan se byen gennem hullet. Den ligger der bagved og strækker sig i dybden, helt ud til den nye lillebæltsbro.
En kvinde går forvirret frem og tilbage på perronen efter at være stået af toget til Odense. En mand forbarmer sig venligt: Er der noget jeg kan hjælpe med? Ja, jeg vil bare så frygtelig gerne være sikker på at det her er Middelfart? Jo da, det er Middelfart, siger han. Hun trækker sin kuffert på hjul hen til trappen.
Alle foto: 13-03-2012/Middelfart/kamera/PhotoScape