Forleden faldt jeg over et hæfte med krydsord og sudoku som nogen havde efterladt i et offentligt rum, og tog det med hjem. Jeg tænkte at jeg måske kunne træne min hjerne lidt med sådan nogle aktiviteter.
Jeg aner ikke hvordan det egentlig går med hverken krydsordene eller sudokuerne (jeg havde aldrig prøvet at løse en sudoku før). Det kan være at det ville se helt absurd langsomt og dumt ud hvis nogen med forstand på sagerne så mig “arbejde” udefra. Jeg aner heller ikke om det faktisk træner min hjerne så den kommer lidt op i gear og engang igen kan løse mere komplekse problemer. Men det er måske heller ikke det vigtigste, har jeg opdaget.
Det er nemlig først og fremmest virkelig sjovt! Tiden forsvinder, jeg bliver totalt opslugt, og alene det er så helt utroligt dejligt og gør mig glad og rolig. Det er en gave at opdage at jeg (igen/stadig) kan fordybe mig uden hele tiden at være bange for at blive forstyrret eller overse noget eller glemme tiden eller forsømme et eller andet som andre mennesker forventer jeg tager mig af, og dermed gøre nogen vrede eller ultimativt afstedkomme en mindre ulykke.
Det er en livsnødvendighed for mig at kunne fordybe mig og lade mig opsluge af noget som interesserer mig. Jeg har været så bange for at jeg havde mistet både mulighederne og evnerne for det. Nu er det lykkedes at skabe mit “yndlingsrum” i det små, og det føles virkelig godt.
Forfatter: Janne
Mandag, ikke man-dag
Robyn er sat på repeat i mine hovedtelefoner. With Every Heartbeat banker i takt.
Jeg har en omsyet kjole på kroppen. Jeg bestemmer selv hvad jeg har på, og det skal bare fungere og ikke genere.
Endnu et møbel er flyttet ud af min stue. Hver ting jeg skiller mig af med, er en lettelse.
Mit hjem er et værksted hvor jeg også kan sove og spise. Her er kun plads til én gæst ad gangen. Det er perfekt.
At tænke om
Den vildeste tanke jeg har haft i dag, var at jeg kunne sy en kjole om så den kunne bruges på en ny måde som jeg tænkte jeg kunne have glæde af. Jeg havde nemlig, da dagen begyndte, fem af de samme kjoler, to i samme farve. Den ældste af de to forestillede jeg mig kunne fungere i en lidt anderledes udgave end jeg har været vant til de sidste flere år.
Jeg tænkte det hele igennem mens jeg gik mit nye hood tyndt, da der er totalt overrendt i dyrehaven om søndagen (og jeg får stress og pip af at skulle navigere mellem alle de gående, løbende, ridende og cyklende mennesker der tilmed larmer og nogle gange lugter og generelt ikke lægger mærke til hvor meget de selv fylder).
Da jeg kom hjem, klippede og syede jeg. Nu er det gjort. Den “gamle” sorte kjole er i løbet af eftermiddagen genopstået i en ny udgave, og den blev stort set som jeg havde tænkt. Den bliver jeg glad for.
Vinduesvejr
Jeg så engang ordet ‘vinduesvejr’ i en bog af Kristín Marja Baldursdóttir, måske var det i Karitas, jeg husker det ikke. Vinduesvejr er vejr der ser smukt ud gennem vinduet inde fra ens varme stue, men som ikke er til at holde ud at være ude i, måske fordi det er blæsende og bidende koldt.
I dag har det været vinduesvejr, i hvert fald for mig. Jeg har været ude et sving, men skyndte mig ind i varmen igen efter en kort tur. Te, krydsord og sudoku, den gode bog af Brinkmann og radio i min nye stue med udsigt som jeg bliver gladere og gladere for efterhånden – det er ikke ringe.
Hvis du vil se og høre hvad vinduesvejr hedder på islandsk, så følg dette link: https://translate.google.com/?sl=da&tl=is&text=vinduesvejr&op=translate. (I mit næste liv vil jeg kunne tale islandsk!)