Vi tager lige et postkort mere fra mit lille private opslagstavlekvindestudie. Det viser Carl Blochs “To koner, der taler sammen” fra 1874.
Se.
Reflekter. Fantaser. Evaluer.
Kender du typerne?
Kategori: Det lette
Herognu
Så er det sidste spøgelse jaget på porten, og vi kan sove trygt igen i ghettoen. Du kan se de sidste rester af spøgelset* under den blå pil til venstre i billedet.
*Jeg har visket en modgående mand ud.
Herognu
“Stillepral” eller “stille pral”. Det skulle betyde at prale med hvor mange penge og hvor meget overskud man har (eller ønsker verden skal tro man har), uden at sige det direkte, men gennem fx kostbar boligindretning. Det var omviseren på Nationalmuseets klunkehjem fra slutningen af 1800-tallet der brugte udtrykket, som måske nok er forsvundet fra sproget, men som dækker over et fænomen der formentlig vil eksistere lige så længe der er mennesker på jorden. Tænker at der foregår en del stille pral på de sociale medier, til eksempel ..
Herognu
Jeg har omsider forladt kortalderen og er trådt ind i app-alderen. Fagre nye verden. Nu kan jeg handle og købe en kop kaffe uden at skulle interagere med nogen. Det lyder jo umiddelbart som et drømmescenarie for sådan en som mig, men der er også noget tomt og koldt over det. Jeg tænker jeg må gøre mig umage for at hilse på og smile til de ekspedienter og andre jeg møder på min vej gennem verden med min selvbetjeningssmartphone i hånden, for min egen og for deres skyld. Vi har brug for kontakten, jeg er ikke i tvivl.