Jeg kører hjem i mørke i disse dage, men hvad gør det når julen varer lige til påske der hvor jeg bor.
Kategori: Det lette
Herognu
Herognu
På tv2.dk er der en test hvor man kan finde ud af hvem af gæsterne på badehotellet man selv er. Jeg overså det med at det var blandt gæsterne ens tvilling i ånden skulle findes, og blev såre forvirret over det første spørgsmål fordi ingen af svarmulighederne kunne repræsentere de ansatte eller ejeren. Hvad gik det her ud på? Nu skulle jeg lige til at finde ud af om jeg var Edith eller Otilia (arh, okay, der er nok ikke så meget tvivl).
I mangel af bedre er jeg Hjalmar Aurland (our land?). Det er jeg rigtig godt tilfreds med når jeg nu ikke kan finde en i min egen socialklasse at ligne. Alternativt kunne jeg tænke mig at være Olga Fjeldsø (en iskold, stille, dyb bjergsø), men da jeg ikke kan fordrage at spille kort, er det ikke en mulighed. Hun er ellers sej.
https://underholdning.tv2.dk/2024-02-28-test-hvem-fra-badehotellet-minder-du-mest-om
Herognu
Nuvel. Jeg spekulerer hver morgen på om ansigtsgenkendelsesprogrammet på min telefon mon stadig kan genkende mig. Indtil nu har det virket; telefonen åbner prompte når jeg kigger på den, hvilket jeg betragter som lidt af et mirakel. Det er nemlig ikke længere altid jeg kan genkende personen i spejlet.