Kategori: Det nære

Maries stemme

I dag vil jeg bare bringe et citat af Marie Hammer som Eva Tind lader Marie skrive i sin lommebog i Kvinden der samlede verden. Bogen er en biografisk roman.

Det er bare et lille glimt ud af mange tankevækkende passager i bogen, som både når det kommer til at give læseren noget at tænke over, og på mange andre måder er en meget stor læseoplevelse. Jeg kan kun opfordre til at læse hele bogen. Jeg mangler lige en lille bid, men det gør jeg ikke om et par timer ;-).

(Den er lidt i samme boldgade som Manden som elskede Sibirien af Roy Jacobsen og Anneliese Pitz, men med en mere indlevet stil).


“Maries lommebog, 1948

(…)

I morgen flyver jeg til Churchill. Jeg alene. Jeg holder så meget af ensomhed og har tænkt over, om den her ubestemmelige trang til at være alene er en, jeg er født med.”

Mandag, ikke man-dag

Robyn er sat på repeat i mine hovedtelefoner. With Every Heartbeat banker i takt.

Jeg har en omsyet kjole på kroppen. Jeg bestemmer selv hvad jeg har på, og det skal bare fungere og ikke genere.

Endnu et møbel er flyttet ud af min stue. Hver ting jeg skiller mig af med, er en lettelse.

Mit hjem er et værksted hvor jeg også kan sove og spise. Her er kun plads til én gæst ad gangen. Det er perfekt.

En forgyldt tid – på overfladen

Jeg har set Mord i Wien (Vienna Blood) på dr.dk, og det har jeg været ret optaget af.

“This is Vienna’s gilded age. And yet there is something unsettling deep below the surface”, siger hovedpersonen, Dr. Max Liebermann, i starten af første afsnit, og jeg forstår det som en hentydning både til hvad der foregår i det ubevidste jf. Freud, hvis tanker interesserer Max i høj grad, og til de uhyggelige politiske strømninger i årene op til første verdenskrig. (Om det er et og det samme, det er måske værd at spekulere på).

Serien foregår som sagt i begyndelsen af 1900-tallet, og til fornøjelse for mig som har en ting med mode og anden æstetik gennem tiden, er der også en masse at kigge på PÅ overfladen. Jeg tror måske det er min favoritperiode. Også selvom den er svær at nyde med tanke på de forfærdelige ideer der voksede frem og vandt gehør i nogle af tidens hjerner under de flotte hatte.

Måske overdriver jeg faren, det gør jeg sikkert. Det er en af mine spidskompetencer. Men der er noget ved stemningen i serien, måske især fordi hovedpersonen er jøde og fordi vi jo allesammen ved hvad der skete ganske få år efter denne periode, der får mig til at frygte at der er noget i vores tid der minder meget om tiden op til første verdenskrig. Under overfladen. Jeg håber jeg tager fejl.