Jeg har lænset båden,
til sidst løftede jeg bundbrædderne
og brugte øsekarret.
Nu sidder jeg i bunden
og mærker hvordan vinden
kaster mig rundt som den har lyst.
Jeg må finde en last
eller noget ballast.
Det er tvingende nødvendigt.
Kategori: Det nære
Omklædningsrummet
Mødre med blå futter
undgår strålerne og
skynder formanende på
Ungerne mærker vandet
lukker øjne og ører
og synger tiden væk
Nittenfyrre
for der er tilbud i Kvickly
og Astas mand er død
Badedragterne trækkes op
over bryster
der var engang
Tyvetyve
Triatlonkvinderne kommer
Tyvefyrre
En badedame fylder op
pudser spejlene
og skraber hår sammen
Tak for i dag
råber vi
Stemmerne er trætte
Under radaren
Jeg ligger lavt
under de andres radar
frygter bjerget
der kan tvinge mig op
En ud af en million (snart måske)
Jeg har tegnet en giraf. Lige nu, i dette øjeblik, er den én ud af 517002 giraffer på one million giraffes, om få sekunder én ud af endnu flere, og engang – håber jeg – én ud af en million hver især helt særlige giraffer.
Jeg synes det er sådan et herligt projekt. Fordi det opfordrer til at man forlader computeren og skaber noget med sine hænder. Fordi det viser hvor stor betydning (nogle ville sige magt) vores kommunikation via internettet kan have – på godt og ondt. Fordi jeg kan lide forestillingen om en million vidt forskellige giraffer, men dog alle giraffer. Fordi der er sådan en herlig tone og stemning på denne hjemmeside. Fordi .. Nej, prøv selv at se. (Øij, nu er min giraf allerede rykket mange pladser ned .. hvor godt!).
Jeg opdagede girafprojektet i et indlæg hos Tina – omme i London – tak for det :-).