Kategori: Det nære

I dag har jeg set mine børn smovse i havregrynskugler, og det var så stor en fornøjelse at jeg synes I skal have opskriften her:

Havregrynskugler

250 g havregryn (7 dl)
200 g flormelis (4 dl)
75 g blødt smør
50-75 g kakao (1½-2 dl)
1 1/4 dl piskefløde

Havregrynene knuses og røres med resten med en foodprocessor eller en håndmixer.

Massen formes til kugler der trilles i sukker eller kokos.

Sådan så det ud sidste år da jeg lavede dem, og det var nogenlunde det samme i går:

Tak til Grethe som gav mig opskriften dengang for meget længe siden.

To indlæg på en dag, det går da virkelig ikke. Eller også gør det.

I skal se et billede af mine yndlingsvanter som jeg fik leveret til døren i går aftes efter at have glemt dem hjemme hos nogle bekendte. Tænk sig at nogen havde overskud til at gøre det for mig, jeg kunne jo bare selv hente dem. Det rører mig. Og jeg er simpelthen så glad for at have fået dem igen.

(Nej, jeg har ikke selv strikket dem, det ville jeg kun med stort besvær kunne finde ud af, også selvom det bare skulle være luffer uden halvfingre indeni. Jeg har købt dem i en Fair Trade-butik i København. Ikke to par var ens, og det var meget svært at vælge).

Katten har ingen vanter, men den kan alligevel ikke dy sig for at undersøge hvad det er der falder ned fra himlen:

Kapau og kacheng. Rådhusklokker i radioen og julesne i store totter uden for vinduet. Jannes sted og Appendiks er blevet til ét.

Forleden gav jeg godtnok – inspireret af julekalenderen “Pagten” – Grundtvig ret i at mennesket ikke er nogen Abekat. Det mener jeg stadig dybest set, men derfor kan man jo godt abe efter på det mere konkrete plan hvis nogen gør noget der virkelig er værd at efterligne. Og sådan “noget” så jeg lige på Liv og Tid. Om Månelys og Morgenhår. hos Lotte der har fundet ud af at man kan importere indlæg fra én blog til en anden. Hvorfor har jeg ikke selv fundet ud af det? Det er lige hvad jeg har drømt om at gøre siden jeg forlod Appendiks for at samle mig ét sted.

Nu er “jeg” samlet her. Fantastisk.

Importeret – integreret.

Det er ikke så tit det sker, men det betyder meget når det sker. At der går en prås op for én.

Det sidste stykke tid er ikke så få tynde, små lys gået op for mig, og mit liv forandrer sig, og jeg må rette ind efter det nye verdensbillede der er ved at tegne sig. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke, og det betyder heller ikke ret meget. Det der betyder noget, er om det føles mere rigtigt eller sandt, og det kan være svært at afgøre hvis man kommer til at tænke for meget over det. Så må man lige trække vejret dybt, lukke øjnene og mærke ordentligt efter.

Men så er det også at der kan indtræffe et vendepunkt og ens liv kan begynde påny.