Bilkørsel

En veninde fortalte mig engang om en novelle hvor en person har en herlig køretur hjem fra arbejde i sin bil. Han nyder virkelig turen og tankerne, og måske også musikken og minderne, det husker jeg ikke.

Da han kommer hjem ser han i fjernsynet at der har været en række uheld på præcis den rute han selv har kørt. Og da politiet ringer på døren, erfarer han til sin store forbløffelse at hans kørsel har været den direkte årsag til alle uheldene.
Se, det kunne godt være mig. Er jeg bange for.
 
Alene af den grund er jeg ikke særligt glad for at køre bil. I dag er det bare uheldigvis mig der har tjansen med at hente og bringe, og jeg sidder lige her 10 minutter før jeg skal ud på min andensidste tur af fire, og samler mod.
 
Og tænker på den novelle.
 
Og glæder mig til jeg forhåbentlig kan gå i seng senere i aften uden at politiet har ringet på.
 

Om at være “normal”

At være ”normal” er et strålende ideal for den, der ikke har succes, og for alle dem der endnu ikke har tilpasset sig. Men for mennesker, der har langt større muligheder end gennemsnitsmennesket, og for hvem det aldrig har voldt vanskeligheder at opnå succes samt at udføre deres del af verdens arbejde – for dem betyder det ”normales” begrænsninger en tilstand, hvor de må tilpasse sig, en utålelig kedsommelighed, en djævelsk goldhed og håbløshed. Som følge heraf er der lige så mange mennesker, der bliver neurotiske, fordi de blot skal være ”normale”; som der er mennesker, der er neurotiske, fordi de ikke kan blive ”normale”.

– C.G. Jung, Modern Man in Search of a Soul, New York, Harcourt Barace, 1933 side 55. (Fundet her).

 
Så er det bare lige med at finde ud af hvilken kategori man selv hører til i ..

Die Berliner Mauer

Overalt kan man lige nu læse om Berlin og murens fald. Man kan mindes den dag for 20 år siden hvor man hørte om den helt fantastiske åbning der var sket dernede i Tyskland, og som fik hele verden til at vibrere. Man kan græde over alle de mennesker der led alverdens pinsler eller en voldelig død inden der blev slået hul igennem igen. Man kan være spændt på og måske se frem til den tid og den kultur der vokser ud af byen Berlin – et symbol på at alt atter er muligt.

Og man kan så meget andet, som jeg ikke har forstand på. Derfor vil jeg bare gerne give det hele nogle ord fra en mindeplade i Berlin med på vejen:

Ehret die Toten durch den Kampf für das Leben

Citatet er ikke min idé. Jeg har set det i interviewet “Berlin blev en åbenbaring” med Nikoline Werdelin i MS, Berlingske Tidende, søndag 08.11.2009/på www.fri.dk mandag 09.11.2009.