Læs. Tænk. Se. Skriv. Gå. Svøm. Vid.
Endelig er den her! Jeg kan ikke vente med at møde hovedpersonerne fra Det syvende møde igen og forsvinde ind i en verden hvor trangen til kompromisløs selvstændighed og selvvirkeliggørelse ikke står i vejen for oplevelsen af at høre sammen med et andet menneske.
Seriøst, jeg kan ikke vente. Jeg tror jeg har spekuleret på hele mit liv om sådan en verden findes. Det bliver spændende om jeg tror mere eller mindre på det efter at have læst Herbjørg Wassmos fremskrivning.
Jeg ved ikke hvad denne bordskåner laver her, bortset fra at den er alt for fin til at gemme væk (igen).
Og så får den mig til at tænke på at selvom man måske bliver udråbt til at være firkantet, kan man godt være ret finurligt opbygget indeni. Måske er kanten der for at beskytte et rigt og smukt, omhyggeligt ordnet indre indhold mod opløsning og ødelæggelse. Det synes jeg godt nogle mennesker kunne tænke over før de kalder andre firkantede. Bare en tanke.
Kender du PostSecret? Ellers gør du nu. Her poster Frank Warren i et blogindlæg hver søndag hemmeligheder som mennesker har sendt til ham anonymt på postkort.
Der er ingen ende på hvor forskelligt og hvor overraskende mennesker lever og tænker og hvad de har behov for og ønsker at betro verden når ingen kender afsenderen, og det synes jeg er virkelig interessant. Det er også en vældig fin modvægt til de pæne “postkort” folk poster på sociale medier – inklusive mig selv og inklusive denne blog.
Jeg er stadig i gang med den der genbingning af Yellowstone (jeg ved det, det er ikke noget rigtigt ord, men jeg bruger det bare alligevel). Det er svært at forklare, men det her billede er så sjovt at jeg må gemme det her.
Vi har alle en maske som vi tager på ved forskellige lejligheder hvor vi er sammen med andre mennesker. Nogle mennesker tager den aldrig af, måske tror de selv de er den som masken viser. Og andre igen er meget komplekse mennesker med en rig og dyb personlighed inde bag masken, som de godt selv kender, men som de måske sjældent viser andre end deres allernærmeste fordi de har lært gennem livet at de fleste ikke kan hverken forstå eller værdsætte deres kompleksitet.
Her ser du seriens mest kyniske og magtfulde mastermind i et øjeblik hvor hun er alene hjemme med sin eneste virkelig fortrolige. Masken er faldet. Kjolen er lyserød, hun har selv købt ind til aftensmad (måske for første gang nogensinde) og hendes kropssprog er ligesom låst op. Hvorfor åbne lågen som alle andre ville gøre, når man kan klatre over den, selv med noget i begge hænder og kjole på?
Ja, hvorfor egentlig?
Jeg er vild med Beth Dutton. I al hendes komplesitet.