Tilpasset

Jeg nåede ud at gå før regnen kom, og jeg havde taget præcis tilpas tøj på. Det er ikke altid at det lykkes, men det er altid en lykke når det gør.

Helt ærligt

Jeg bliver af og til spurgt om jeg er bange for hvad folk vil tænke om mig, når jeg kun modvilligt deltager i selskabelige sammenhænge med mennesker jeg ikke kender meget godt. Til det kan jeg, hvis spørgeren ellers har tålmodighed til at høre svaret hvilket vedkommende sjældent har, svare at jeg er ret ligeglad med HVAD folk eventuelt tænker om mig. Men jeg bryder mig ikke om AT folk tænker noget om mig, godt eller skidt. Jeg foretrækker helt klart at undgå at få eller – gud forbyde det! – vække så meget opmærksomhed at andre mennesker føler sig tilskyndet til at tænke noget om mig overhovedet. Det er muligvis ikke helt sundt, men who cares. Det er komfortabelt. For alle.

Uro i vandrestængerne?

Det er endelig blevet forår! I går nød jeg varmen og solen på samme måde som man sætter pris på et godt måltid mad når man er meget sulten, og jeg kan mærke en umiskendelig lyst til at gå lange ture gro frem i mit system. Jeg vil ud, jeg vil gå, jeg vil mærke naturen og min krop, blive træt og fyldt op på samme tid.

Hvis du har det ligesådan og mangler inspiration til eventyret, kan jeg anbefale Vandrelyst af Ritt Bjerregaard & Christine Antorini. Jeg har tidligere omtalt bogen her. Prøv at tjekke den ud.

—
PS. 5. maj 2024:
Hvis du har mere brug for en mere videnskabelig og fornuftig inspiration til hvorfor det kunne være en god ide at gå noget mere, kan jeg da lige pege på Gå-bogen | gå, så går det nok af Benthe Klarlund Pedersen.