Den altid anderledes anden

Dagene går. Jeg befinder mig i sommerens uendelige univers, hvor mine børn driver rundt den ene dag efter den anden og smitter mig med deres stædige ophævelse af både tid og retning.

Jeg er optaget af at læse “Eksistentiel Psykoterapi” af Irvin D. Yalom. Optaget er måske mildt sagt, jeg er fuldstændig fanget og benytter ethvert stille og ledigt øjeblik til at indtage endnu en bid af denne fantastiske bog. Måske skriver jeg om den på et andet tidspunkt når jeg har slugt den sidste mundfuld og indtrykkene og tankerne har samlet sig lidt – lige nu skovler jeg bare ind.

Af en eller anden grund trængte en anden persons ord dog igennem her til morgen, og nu har jeg ledt efter og fundet dem. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg huskede dem, jeg er ikke bevidst om anledningen, men det gør dem ikke mindre rammende og sande i mine øjne. De er hermed delt med jer:

“Selv det menneske,
som vi mener at kende allerbedst,
og som selv bekræfter over for os,
at vi forstår det helt til bunds,
er i grunden fremmed for os.
Det er anderledes.
Og det yderste og bedste,
vi formår at gøre,
er i det mindste
at ane dette Andet,
at agte det,
og at vogte os
for den voldelige stupiditet
at ville tyde det”.
C.G. Jung, citeret i “Forståelse fremmer samtalen” af Preben Grønkjær.
Fortsat god sommer derude til alle jer fremmede :-).

Sensitivitet og demokrati

Her kommer et citat om sensitivitet og demokrati. Bare fordi jeg selv trænger sådan til at genlæse ordene i en tid hvor sensitiviteten har trange kår – personligt og kulturelt:

I believe in aristocracy, though – if that is the right word, and if a democrat may use it. Not an aristocracy of power … but .. of the sensitive, the considerate. … Its members are to be found in all nations and classes, and all through the ages, and there is a secret understanding between them when they meet. They represent the true human tradition, the one permanent victory of our queer race over cruelty and chaos. Thousands of them perish in obscurity, a few are great names. They are sensitive for others as well as themselves, they are considerate without being fussy, their pluck is not swankiness but the power to endure …

– E. M. Forster, “What I Believe,” in Two Cheers for Democracy, hentet fra bogen The Highly Sensitive Person af Elaine N. Aron.

Silence

“Når da Alt er blevet stille omkring En, højtideligt som en stjerneklar Nat, naar Sjælen bliver ene i den hele Verden, da viser der sig ligeoverfor den ikke et udmærket Menneske, men den evige Magt selv, da skiller Himlen sig ligesom ad, og Jeget vælger sig selv, eller rettere, det modtager sig selv. Da har Sjælen seet det Høieste, hvad intet dødeligt Øie kan see, og som aldrig kan glemmes, da modtager Personligheden det Ridderslag, der adler den for en Evighed. Han bliver ikke en Anden end han var før, men han bliver sig selv.”

Søren Kierkegaard

Trængsel på kuglen

 
Jeg sidder og læser en masse som jeg med stort besvær prøver at forstå. Det meste er tungt og trættende, synes jeg, men ind imellem dukker der heldigvis et billede op der kan få mig til at vågne.
 
Prøv at se dette for dig:
 
“Jeg siger som filosoffen Kant: Vi lever på en kugle, og på en kugle er der den logik, at du ikke kan bevæge dig væk fra andre. Hvis afstanden øges på den ene side af kuglen, mindskes den tilsvarende på den anden side. Kant antog på baggrund af Jordens rundhed, at det er naturens ide, at vi skal have fælles foreninger for menneskeheden.”
 
Fra “Statsborgerskab, medborgerskab og identitet” af Ove Korsgaard, i “Medborgerskab, identitet og demokratisk dannelse”.
 
Jeg har revet billedet fuldstændig ud af sammenhæng, både her i indlægget og i mit hoved. Tager ikke stilling til noget, vurderer ikke. Prøver bare at se det for mig. Hvordan vi tripper rundt på kuglen og mødes med nogle mens vi går væk fra andre, og samtidig går væk fra nogle mens vi mødes med andre.
 
Og jeg smiler.

 

Billedet er tyvstjålet herfra. Tak.