Gratis glæde #47

At opleve et lille mellemrum om aftenen efter jeg har lagt mig til rette under dynen og inden jeg falder i søvn. Kold luft fra det åbne vindue rører mit ansigt og forbinder mig med noget større, og mørket omkring mig gør mig rolig og tryg. Der er ikke noget jeg skal kæmpe for at klare.

Gratis glæde #45

.

.

.

.

PS. Til dig der bliver lige så forstyrret af skæve horisonter som jeg gør: Jeg ved godt videoen hælder en smule, det ærgrer mig, men jeg kan (endnu) ikke finde ud af at rette det op. Til gengæld har jeg fundet ud af at konvertere filen fra .mov til mp4, det er altid noget (nyt) og desuden også en glæde, og trods det hollandske tilt har jeg selv glæde af at stå ved havet og se bølgerne rulle ind. Derfor.

(Jeg begyndte engang at se en serie fordi jeg interesserede mig for det historiske indhold (John Adams), men måtte opgive fordi jeg fik fuldstændig pip af de tiltede billeder. Hvem i hele verden finder på at filme en ellers sikkert okay og dyr film så man som beskuer har det som om man er fuld eller har hovedet kronisk på skrå? Jeg har virkelig ikke gjort det med vilje her, jeg er bare uøvet ..).