Jeg er er gået i hvidt (med et lilla og et blåt touch), både på min arbejdsplads i soveværelset og på mine blogge. Forandring må der til, langsomt, mens jeg prøver at finde mig selv ovenpå min vintervandvildfarelse. Jeg har ryddet op, smidt ud, flyttet om og indrettet påny, og så var det at der blev et søm til overs i køkkenet. Det har fået en sømskjuler i farten, for jeg synes måske nok det ville være at gå til yderligheder at begynde at spartle ud og male lige nu, hvor jeg ærlig talt mest af alt prøver at sunde mig lidt. Mine børn ruller med øjnene og sukker, og det er godt, for det betyder formentlig at jeg endnu engang har været stand til at bryde konventionerne.
Jeg er tilfreds.
