Tag: Introversion

Sanseinvasion

fra ‘Søndag’ nr. 35, 27.08.12
Nej, det vidste jeg ikke, men jeg oplever det som en invasion af min privatsfære hvis jeg i en eller anden situation er nødt til at “rumme” duften af parfume. 
 
Det gør jeg også hvis jeg er nødt til at “rumme” høje lyde, stærke smagsindtryk, kraftige synsindtryk og berøringer fra andre mennesker, altså hvis jeg skal opholde mig et sted hvor jeg ikke kan slippe for sådanne for mig overvældende sanseindtryk. Det føles faktisk krænkende, uagtet at jeg godt kan tænke og erkende at der ikke er nogen mennesker der prøver at invadere min privatsfære eller krænke den. Det bliver bare for meget for mig.
 
Derfor går jeg ud af et rum hvor der lugter af parfume, uanset hvem der er i rummet. Derfor sætter jeg mig så vidt muligt i S-togets stillekupé. Derfor finder jeg et andet sted at være hvis nogen taler højt med hinanden eller i mobiltelefon. Derfor går jeg ud af en kø hvis personerne omkring mig ikke holder en for mig passende fysisk afstand. Derfor spiser jeg ikke stærk mad, uanset hvilket verdenshjørne det er inspireret fra. Og derfor nyder jeg hver aften det øjeblik hvor jeg tager mine meget stærke kontaktlinser ud og er afskåret fra at modtage synsindtryk en lille stund. For eksempel.
 
Jeg er tit og mange gange blevet kaldt hysterisk, overfølsom, afvisende og kedelig. I virkeligheden “er” jeg “bare” helt neutralt særligt sensitiv og introverteret, men for den ikke særligt sensitive og mere ekstraverterede kaster det blandt andet de fire egenskaber af sig som skygger. Og eftersom jeg ikke bor i Japan, hvor jeg forestiller mig at hele kulturen er langt mere præget af menneskets sensitive og introverterede side end den er i den vestlige verden, falder de her “introversionssensitivitetsskygger” uophørligt nattesorte og tonstunge ind over mig og alle andre der har det på samme måde.
 
Omvendt skal jeg jo som person forholde mig til de skygger som jeg synes mennesker der fremtræder meget ekstraverterede, tykhudede og ligefremme, kaster. Skygger som fx overfladisk, ubetænksom, dominerende, krænkende. Det mærker jeg i mødet med mennesker der synes at være meget modsatte mig selv i netop det her spektrum. Og det mærker jeg når jeg selv forsøger at bruge min ekstraverterede side, for sådan én har jeg selvfølgelig også selvom den desværre er godt undertrykt og fortrængt. Så rammer de mentale tømmermænd mig som en hammer i hovedet bagefter. Åh nej, nu har jeg nok overdænget andre mennesker med indtryk de ikke har bedt om eller sagt ja til, og som i virkeligheden nok bare var noget overfladisk, underholdende crap. Jeg er da bare for meget, hvordan skal jeg kunne se de mennesker i øjnene igen efter hvad jeg har udsat dem for?

Mennesket mod maskinerne

I går sad jeg på min flade det meste af dagen og holdt mine vandtrætte lemmer og mit indtryksmætte sind fuldkommen i ro, og hvad er bedre når man skal restituere, end at møblere om på sin blog mens man drikker kaffe og tager sig en pause ind imellem og bare kigger ind i et par tændte stearinlys? Ikke meget, synes jeg, så der blev rodet og regeret, måske ikke med noget bedre resultat til følge, men skidt nu med det – det var lige hvad jeg trængte til, nemlig.

Og mens jeg sad dér og puslede, fik jeg pludselig øje på at mit navn står alle vegne, og tænkte at I jo nok snart ved hvad jeg hedder, og at jeg måske kunne nedtone det en lille smule selvom det ikke ligefrem er tilfældigt at min blog hedder mit navn. Hvad med et billede i stedet, var første idé, og det forsøgte jeg mig så med, men jeg kunne ikke få det til at blive som jeg ville have det. Så kiggede jeg på bogstaverne og tænkte at de da måtte kunne bruges til et eller andet. Frem med bogstavbrikker og tålmodighed i jagten på et godt anagram, men det kunne jeg heller ikke få til at blive som jeg ville have det. En lidt for bunden opgave, måske, der er dog grænser for hvad den menneskelige hjerne kan kreere ud af et så sparsomt materiale. Men jeg kunne ikke slippe ideen, så her til morgen skulle jeg lige prøve om jeg kunne finde en effektiv anagramgenerator på nettet, og ved I hvad, nu kommer pointen, JEG KUNNE IKKE FINDE NOGEN ANAGRAMGENERATOR SOM KUNNE FINDE PÅ TILNÆRMELSESVIS DET SAMME SOM MIN HJERNE HAVDE GJORT I GÅR, og det synes jeg fandme er så opløftende at I skal have resultaterne her, uanset at nogle af dem mere end nærmer sig noget fortænkt og forsludret vrøvl. Men jeg har slået maskinerne, og det skal bare ikke overses, og jeg håber at alle der læser det her, vil huske at de til enhver tid selv kan slå denne verdens maskiner med deres hjerner.

Og her kommer de så, de menneskegenererede anagrammer med mit navns bogstaver:

nej en ølolm raslen
jollen er løs manne
nøj mon alle ler ens
ej ranselmølnolen
nol møl ej ranselen

og det bedste som alligevel ikke er godt nok:
le nar men øs jollen, altså som i: Le (bare, din) nar, men øs jollen (selv først)!

Der findes helt sikkert et perfekt anagram som både giver mening, er sprogligt i orden og udtrykker noget jeg står for, og jeg giver ikke op. Når jeg – eller en anden? – finder det, kommer det op i blogtitelfeltet, det lover jeg. Kommer tid, kommer råd.

(Og jo, jeg har tænkt på noget med moral og morale, men jeg kunne ikke få det på plads, det blev bare til noget underlødigt, som jeg ikke tør skrive her ..).